Sikkerhedsregler for SERK
Følgende regler er gældende for klubbens medlemmer og omkring klubbens faciliteter samt ved arrangementer arrangeret af Sevel Rideklub.
- Alle ryttere skal benytte sikkerhedsgodkendt ridehjelm under ridning – med undtagelse af ryttere med bagrytter.
- Børn under 18 år skal desuden benytte sikkerhedsgodkendt ridehjelm ved alt håndtering af heste.
- Alle skal benytte godkendt sikkerhedsvest ved springning til og med det år de fylder 18 år. Det anbefales at alle benytter godkendt sikkerhedsvest ved springning.
- Alle bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj beregnet til ridebrug, dvs. som har en glat/let rillet sål, en lille hæl og som ikke har snører, der kan hænge fast i bøjlen under ridning og håndtering af hesten.
- Ingen fastgør sig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller om livet.
- Ingen fører en hest uden trense eller træktov.
- Ingen løber eller råber i nærheden af hestene.
- Ingen rykker/flår/saver hesten i munden med biddet.
- Ingen anvender pisk udover til korrektion.
- Ingen anvender sporer uhæmmet.
- Børn under 15 år må ikke ride alene.
- Ingen må springe alene.
- Alle brugere skal kende klubbens regler for ridning på bane og i hallen samt have kendskab til færdselsreglerne for ridning i terræn.
- Alle brugere skal kende klubbens opslag med de vigtigste telefonnumre.
Når ulykken sker:
- Stands ulykken.
- Giv livreddende førstehjælp.
- Tilkald den nødvendige hjælp.
- Bliv ved den tilskadekomne indtil hjælpen er kommet.